Grønne pestosnurre

Brombærdrøm med chokolade

En kiksebund med brombærchokolade, chokolademousse og brombærmousse, en helt vidunderlig kombination. Jeg brugte ca. 5 dage på denne kage, da jeg har lavet et element hver dag, du kan med fordel lave kiksebund og brombærchokolade den første dag, chokolademousse den næste, på den tredje laver du brombærmousse og på den fjerde dag får du lov at være kreativ og pynte løs. Ellers skal der gå et par timer mellem hvert element, men sæt god tid af, arbejdet er hele smagen værd.

dsc_0309

En kage på 24 cm i diameter.

8-10 personer

Du skal bruge:

Kiksebund:

  • 225 gram havrekiks
  • 75 gram mandler
  • 150 gram smør
  • 1 tsk salt

Brombærsylt:

  • 125 gram brombær
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 50 gram sukker
  • 1/4 dl vand

Brombærchokolade:

  • 150 g mælkechokolade
  • 75 g brombærsylt (hele portionen ovenfra)
  • 10 g glukosesirup

Chokolademousse:

  • 2 blade husblas
  • 75 g mælkechokolade
  • 1 past. æggeblomme
  • 25 gram sukker
  • 2,5 dl piskefløde

Brombærmousse:

  • 450 gram brombær
  • 4,5 spsk sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • Skal og saft fra 1,5 citron
  • 5 blade husblas
  • 2 dl neutral skyr
  • 3 dl piskefløde

Pynt: 

  • Smeltet mælkechokolade
  • Rød skovsyre
  • Spiseligt guldglimmer
  • Kikse/karamelkugler fra Varhlrona (Dulcey 32% Crunchy Pearls)

Kiksebund:

Rist mandlerne i ovnen ved 175 grader i 6-8 min. Blend kiksene fint. Blend herefter mandlerne groft og bland de blendede kiks og mandler i en skål. Smelt smørret og bland sammen med kiksene og mandlerne. Tilsæt salt. Fordel kiksemassen i en springform (24 cm) beklædt med kageplast. Lad bunden afkøle.

Brombærsylt:

Bland alle ingredienserne i en gryde og bring det i kog. Lad det hele koge i ca. 10 min, så det ligner tynd syltetøj. Blend syltetøjet med en stavblender.

Brombærchokolade:

Bland den blendede brombærsylt med glukosesirup og bring i kog. Smelt chokoladen over et vandbad. Bland den varme brombærsylt og den smeltede chokolade sammen. Fordel udover kiksebunden, og lad afkøle.

Chokolademousse:

Udblød husblasen i koldt vand. Pisk æggeblommen sammen med sukker, så det bliver lyst og lækkert. Pisk fløden til let skum. Smelt chokoladen over vandbad. Smelt husblassen over vandbad og bland med ca. 2 spsk flødeskum. Bland herefter husblassen med flødeskum ned i den lette skum, sammen med æggesnapsen. Vend den smeltede chokolade i. Fordel chokolademoussen over brombærchokoladen. Og lad den afkøle i mindst 2 timer.

Brombærmousse:

Udblød husblassen i koldt vand. Kog brombær, sukker, vaniljesukker samt skal og saft fra citron i en gryde, lad det koge i 5-10 min. Sigt brombærmassen, så der kun efterlades brombærsaft i skålen. Vrid husblasen fri for vand og tilsæt den til den varme saft. Lad nu saften køle af til den er håndvarm.

Pisk fløden til let skum og bland med skyr. Bland nu lidt af flødeskums-skyr-massen i den håndvarme saft. Vend herefter det hele tilbage i den resterende flødeskums-skyr-masse. Fordel friske brombær på chokolademoussen eller de fra-sigtede brombær fra saften. Hæld moussen udover den satte chokolademousse og bær. Lad kagen stå på køl i yderligere 3 timer, gerne natten over.

Pynt:

Smelt ca. 25 g mælkechokolade over et vandbad. Lav en lille sprøjtepose af bagepapir eller brug en engangssprøjtepose. Hæld chokoladen heri. Lav nu et mønster med chokoladen på kagen. Placer de små kugler med en lille klat chokolade rundt om på kagen, og fordel skovsyre, så du får det mønster du ønsker. Slip tankerne og sæt fantasien løs. Jeg valgte at drysse lidt guldglimmer udover kagen og på de små karamelkugler. Pynten er inspireret af japanske kirsebærtræer og en magisk verden.

Lad fantasien slippe løs. Velbekomme.

dsc_0412

dsc_0314

dsc_0336

dsc_0344

dsc_0341

dsc_0400

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grønne pestosnurre