Dadelkugler med rom og kaffe

dsc_0868

Ca. 20 dadelkugler

Du skal bruge:

Dadelkugler:

  • 125 gram dadelmasse fra Toftkær, Naturlig Sød (med smag af rom)
  • 50 gram valnødder
  • 75 gram mandler
  • 75 gram hasselnødder
  • 2 tsk Nescafe
  • 1 spsk kogende vand
  • 1/2 tsk salt
  • 5 spsk mælk
  • 2 spsk fast kokosolie
  • 2 spsk flydende honning
  • 4 spsk kakao

Evt topping:

  • Frysetørret bær
  • Spiseligt glimmer
  • Kakao
  • Kokos

Smut mandlerne og placer dem på en bageplade sammen med valnødder og hasselnødder. Rist dem i ovnen i ca. 8 min ved 200 grader.

Placer alle de ristede hasselnødder på et viskestykke, og rul nødderne rundt, så det meste af skallen falder af.

Blend mandler, valnødder og hasselnødder i en blender. Kom dadelmassen ned til de fintblendede nødder og blend videre. Udblød Nescafen i det kogende vand og hæld det ned til dadelmassen og nødderne. Smelt kokosolien i en gryde og hæld det i dadelmassen sammen med de resterende ingredienser og blend indtil du får en samlet cremet masse. Placer dadelmassen i en skål og lad den stå på køl i en times tid.

Tag nu den afkølede masse ud og lav små kugler af den. Rul dine dadelkugler i den topping, du ønsker. Opbevar dadelkuglerne på køl. Velbekomme.

dsc_0855

dsc_0865-2

Flødekarameller med mandler og havsalt

Disse karameller er perfekte som små værtindegaver eller gaver, bare for at forkæle. De er et hit hos både børn og voksne, og så er de lette at lave.

dsc_0836

Ca. 150 små karameller i 1x1x1 cm eller 75 større karameller

Du skal bruge:

  • 1/2 liter piskefløde
  • 130 gram glukosesirup
  • 250 gram sukker
  • 1 spsk havsalt
  • 75 gram hakkede mandler
  • 1 tsk havsalt til pynt/drys

Hæld piskefløde, glukosesirup og sukker i en gryde. Bring blandingen i kog. Når sukkermassen koger, skrues der ned på middel varme. Rør jævnligt i gryden og sørg for den ikke koger for voldsomt. Lad blandingen koge i 40-50 minutter, eller indtil den begynder at tykne og blive mindre i størrelsen. Prøv at sæt lidt karamel på en ske, afkøl den og afprøv konsistensen. Når du har din ønskede bløde konsistens, tages gryden af varmen. Hæld salt og hakkede mandler i karamellen og rør rundt.

Beklæd en form (ca. 18×18 cm) med bagepapir og smør med lidt rapsolie. Hæld nu karamellen i formen og drys lidt salt over. Lad karamellen afkøle i 6-12 timer.

Skær nu karamellen ud i den ønskede størrelse. Pak dine små karameller ind i bagepapir eller cellofan. Velbekomme.

dsc_0833

dsc_0839-2

dsc_0842

 

Spaghetti med hvidløg og persille

dsc_0574

Ca. 5 personer

Du skal bruge:

  • 3 mellem løg
  • 6-7 fed hvidløg
  • 300 g bacon
  • 3 spsk olivenolie
  • 1/2 liter madlavningsfløde 18%
  • 1 spsk oregano
  • 1 spsk basilikum
  • 2 håndfulde hakket persille
  • Salt og massere af peber
  • Ca. 500 g spaghetti

Steg bacon sprødt i en sautepande. Tilsæt olivenolie, hakket hvidløg og finthakket løg. Svits det hele. Hæld fløden i og lad det hele simre i ca. 20 min. Fløden skal koges ind, så den tykner og bliver cremet. Tilsæt krydderier, persille og smag til med salt og peber.

Kog spaghettien. Vend nu den kogte spaghetti sammen med saucen.

Server med friskhøvlet parmasan. Velbekomme.

dsc_0576-1dsc_0584dsc_0589-1

 

Bananpandekager med chiafrø

dsc_0431

2 personer

Du skal bruge:

  • 1 moden banan
  • 1,5 spsk chiafrø
  • 1/2  tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 håndfuld havregryn
  • 2 æg
  • En knivspids salt

Hæld alle ingredienser i en blender eller hurtighakker. Blend det hele til en ensartet masse. Steg nu små pandekager i smør på en pande, til de er gyldne og sprøde udenpå. Server med ønsket topping eller for sig selv.

Velbekomme.

dsc_0427-1

dsc_0429-1

Kartoffelpizza med pesto

dsc_0494

Ca. 5 pizzaer

Du skal bruge:

Dej:

  • 25 gram gær
  • 2,5 dl vand
  • 1 spsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 1,5 spsk olie
  • 60 gram polenta
  • 350 gram durummel

Fyld:

  • 125 g mascarpone
  • 4 spsk pesto
  • 10-15 kogte kartofler, skåret i skiver
  • Frisk rosmarin
  • Frisk mozzerella
  • Evt. løg

Smuldre gær ned i koldt vand sammen med sukker, olie og salt. Rør polenta heri. Ælt herefter 100 g durummel i ad gangen. Efter al mel er tilsat, æltes dejen i 10-15 min enten i hånden eller på en røremaskine. Saml dejen til en stor klump og lad den hæve et køligt sted til dobbelt størrelse, dog gerne et par timer eller natten over.

Tag din hævede dej og fordel i fire-fem lige store klumper. Lav 5 boller af klumperne og sæt dem til hævning på en bageplade i 1-2 timer, et køligt sted.

Bland mascarpone og pesto i en skål.

Rul nu en bolle ud ad gangen, helt tyndt og placer på en bageplade beklædt med bagepapir. Fordel pestoblandingen på pizzaen, herefter mozzarella. Fordel nu de skiveskårne kartoflerne så de dækker pestoen og osten. Drys frisk eller tørret rosmarin over og fordel løg. Bag pizzaen i ca. 10-12 min i ovnen ved 280 grader, eller så højt din ovn kan komme.

Nyd nu den sprøde, lækre pizza varm. Velbekomme.