Crispy kartofler med aioli

Disse små snack-kartofler lavede jeg efter en rest kartofler, som var skåret til kartoffelpizza. Det er en lækker måde at få brugt resterne på og så smager det skønt, en form for chips med dip.

dsc_0135-2

Crispy kartofler:

  • 3 kartofler
  • Salt
  • 1/2 dl rapsolie eller solsikkeolie

Aioli:

  • 1 tsk eddike
  • 1 tsk dijonsennep
  • 2 pasteuriserede æggeblommer
  • 2-3 dl smagsneutral olie (solsikkeolie eller rapsolie)
  • Salt og peber
  • 2-3 fed hvidløg

Crispy kartofler:

Skyl kartoflerne og riv dem i tynde skiver på et mandolinjern. Hæld kartoflerne i en skål med koldt vand og lad dem stå i ca. 30 min, skift vandet et par gange undervejs, dette er for at trække noget af stivelsen ud af kartoflerne.

Hæld herefter kartoffelskiverne i en pose og hæld olie heri, så alle skiver bliver vendt i olien. Fordel nu kartoffelskiverne på en bageplade, så de ikke ligger ovenpå hinanden. Drys med godt salt over skiverne. Sæt kartoflerne i ovnen ved 230 grader i ca. 15-20 min, hold øje med dem og tag dem ud, når du synes de er forholdsvis sprøde uden at være brændt.

Aioli:

Bland æggeblommer, eddike og sennep i en skål. Pisk nu olien i, med en elpisker. Olien skal hældes i, i en tynd stråle. Pas på den ikke skiller, så tag dig god tid med olien. Smag til med salt og peber, og riv nu den ønskede mængde hvidløg i, så den får en dejlig hvidløgssmag uden at blive for stærk – smag dig frem.

Velbekomme.

Ramsløgspesto

Nu er foråret for alvor over os. Anemonerne er sprunget ud, og ramsløgene er klar til at blive plukket i de danske skove. Brug dine ramsløg til at lave denne lækre og nemme pesto.

dsc_0031-3

1 mellemstort patentglas

Du skal bruge:

  • Ca. 70 ramsløgsblade (gå på jagt i skoven, det er så hyggeligt)
  • 10 hele valnødder
  • 40 mandler
  • 5 store håndfulde revet parmasan
  • 4 dl olivenolie
  • Salt og peber

Knæk valnødderne og rist dem sammen med mandlerne i ovnen i 7-10 min ved 200 grader. Skyl de nyplukkede ramsløg godt og kom den i en blender sammen med alle de andre ingredienser. Blend det hele godt og smag til med salt og peber.

Skyl dit patentglas med kogende vand og herefter atamon, hæld pestoen på glas og opbevar på køl. Velbekomme.

dsc_0028-3

 

Spicy tunacado

Denne tunsalat er en af min brors hofretter, den er ganske enkel at bikse sammen og så smager det simpelthen himmelsk på et stykke ristet rugbrød. Den er perfekt som en lille appetizer eller forret.

dsc_1266

1 mellemskål tunsalat eller nok til 5-8 stykker rugbrød

Du skal bruge:

  • 1 dåse god tun (jeg bruger tun i olie fra Irmas eget mærke)
  • 2 spsk creme fraiche 18 %
  • 2 spsk mayonnaise (evt. Hellmanns)
  • 1/4 løg
  • 1 spsk røde jalapeños
  • 1 avocado
  • Salt og peber

Hæld olien fra tunen og bland tun med creme fraiche og mayonnaise i en skål. Hak løget fint og bland i tunen. Hak jalapeños fint og bland i blandingen og smag til med salt og peber.

Skær avocadoen i små stykker og bland i tunsalaten. Server tunsalaten på ristet rugbrød, det smager skønt. Velbekomme.

dsc_1259

dsc_1263

 

Chokoladekage ala smores

En lækker chokoladekage med chokolade- og skumfidus-topping. Den har en lækker karamelliseret overflade og en kraftig smag af chokolade. Det er altid en klassiker i mit hjem.

dsc_0146

10-12 personer

Du skal bruge:

  • 5 æg
  • 4 dl sukker
  • 4,5 dl hvedemel
  • 3,5 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt
  • 5 spsk kakao
  • 300 g smeltet smør
  • 250 g chokolade
  • 150 g skumfiduser

Pisk æg og sukker til en luftig masse. Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Si de tørre ingredienser ned i æggesnapsen. Vend det hele forsigtigt rundt. Tilsæt vand og smeltet smør og rør det hele sammen. Hæld dejen i en form (ca. 20x30cm) beklædt med bagepapir. Hak chokoladen groft og fordel over den ubagte kage. Bag kagen ved 200 grader i 8 min og fordel herefter små stykker skumfidus ud over hele kagen. Bag i yderligere 10 min eller til kagen er fast og skumfiduserne gyldne. Skumfiduserne må godt være lidt mørke, da de så får en lækker sprød karamelsmag.

Velbekomme.

dsc_0165

dsc_0151

dsc_0155