Svampe ala creme

Det er altid svært at svare på hvad ens livret er, men et stykke sprødt baguette med svampe i fløde er altså en af mine absolutte favoritter. De bedste svampe ala creme er selvfølgelig med kantareller, karl johan’er eller andre lækre selvfundne skovsvampe. Du kan dog bruge de fleste svampe til denne ret. Den er perfekt som en sensommer/efterårs-forret.

dsc_0112-1

3-5 personer

Du skal bruge:

  • 1 skvæt olivenolie
  • 300 g svampe
  • 3 fed hvidløg
  • 4 dl fløde
  • 1 håndfuld hakket persille
  • Salt og peber

Svits hvidløg i en smule olivenolie og tilføj svampene. Svits svampene og tilsæt herefter fløde og persille. Lad fløde koge helt ind, så du får en cremet og tyk konsistens. Smag til med salt og peber. Server som sovs/tilbehør til dine kartofler og kød eller server dem på sprødt brød og nyd.

Velbekomme.

dsc_0129-2

dsc_0121-1

dsc_0127-2

dsc_0123-1

dsc_0126-2

Spiselige svampe

Der findes massere af gratis guld i skovbunden, guld som gør enhver skovtur sjovere. Svampesæsonen er over os og konceptet” fra jord til bord” er mere hipt end nogensinde. Derfor har vi, trofaste svampejægere fået kamp til stregen. Her komme derfor et indlæg til alle “fra jord til bord” entusiaster. Et indlæg om nogle af de forskellige spiselige og yderst lækre svampe, som findes i mange danske skove, bare man vil lede efter dem. En god huskeregel er, at alle rørhatte er spiselige, men ikke alle smager godt. Rørhatte ligner en badesvamp under hatten. Og husk så at man ikke finder mange svampe ved at gå på stier, bevæg dig ud i skoven, især på lyse områder med bøgeblade/træer.

dsc_0213

dsc_0226

Tragtkantareller: De gule små svampe, som ligner almindelige kantareller er lækre og er lette at genkende på farven og lamellerne under hatten og så er stokken hul.

Violet ametyst: De lilla små svampe med lameller er også spiselige. De har dog ikke meget smag, men er fine til at pynte med eller til lidt fylde i forskellige retter.

dsc_0200

Indigo rørhat: Denne brune/gule/røde rørhat er i familie med Karl Johan og smager dejligt. Den bliver blå, når man røre ved den eller trykker på den. Og så har den rør nedenunder hatten. Hatten er meget rund og stokken er tyk og fyldig.

Karl Johan: Kongen over spisesvampe. Hatten ligner toppen af en krydderbolle, den er rund, brun og har rør nedenunder. Den har en hvid stok og stokken er oftest tyk og fyldig.

dsc_0209

 

 

 

Dahl med ris og naanbrød

Indisk dahl kan serveres som en grød uden tilbehør, eller med ris til. Græsk yoghurt ovenpå dahl gør hele forskellen. En lækker proteinrig, spicy og vegetarisk ret. Jeg laver altid en stor portion, så der er til madpakken i et par dage.

dsc_0140

7-8 personer

Du skal bruge:

Dahl:

  • 8 fed hvidløg
  • 5 spsk olivenolie
  • 4 spsk karry
  • 4 spsk frisk revet ingefær
  • 4 tsk spidskommen
  • 2 tsk stødt koriander
  • 1 tsk kardemomme
  • 1,5 tsk chili-flager
  • 4 dåser flåede tomater
  • 1 l grøntsagsbouillion
  • 450 g linser
  • 500 g frisk spinat

Tilbehør:

  • Ris efter behag
  • Græsk yoghurt
  • Naanbrød, jeg købte noget i Netto, da det skulle gå tjept

Svits hvidløg i olivenolien. Tilsæt alle andre krydderier og svits dem. Tilsæt flåede tomater, grøntsagsboullion og linserne. Lad det hele simre under låg i 30-45 min, omrør undervejs. Tilsæt mere vand, hvis din dahl bliver for tør. Tilsæt det friske spinat og rør det hele rundt. Server med en klat græsk yoghurt på, evt med ris eller naanbrød til.

Velbekomme.

dsc_0136-2

dsc_0135-2

Rabarbersnurre

dsc_0913

Ca. 25 stk

Du skal bruge:

Dej:

  • 4 dl mælk
  • 1 dl piskefløde
  • 50 g gær
  • 1 æg
  • 950 g hvedemel
  • 150 g sukker
  • 10 g salt
  • 15 g stødt kardemomme
  • 150 g koldt smør

Fyld:

Pynt:

  • 1 æg til pensling
  • Perlesukker
  • 1 håndfuld hakkede mandler

Opløs gæren i mælken og tilsæt piskefløden. Bland æg, hvedemel, sukker, salt og kardemomme i og ælt dejen på røremaskine i ca. 10 min.

Hak det kolde smør i mindre stykker og ælt det ind i dejen. Lad dejen blive æltet igen i ca. 10 min.

Lad nu dejen hæve et lunt sted i 2 timer.

Slå lidt luft ud af dejen og lad den hæve 1 time yderligere i køleskabet.

Imens dejen hæver, laver du din rabarberkompot.

Hæld dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud i en rektangel (ca. 30×60 cm). Fordel rabarberkompotten på dejen og riv marcipanen over.

Fold nu 1/3 af rektanglen ind. Og fold den anden 1/3 indover. Så du ender med at have 3 lag rabarberkompot.

Rul den nu ud til ca. 30×30 cm og skær dejen ud i strimler på ca. 2 cm brede og 30 cm lange.

Snog dejstrimlen og rul sammen til en bolle. Hæft enden nedenunder bollen.

Pensl snurrene med æg og drys med perlesukker og hakkede mandler.

Bag dem ved 200 grader i ca. 14 min.

Nyd lune og nybagte.

Velbekomme.

dsc_0934

dsc_0917

dsc_0921

dsc_0907

Cremet iskaffe

En pulver-iskaffe kan være helt udemærket, men denne iskaffe, som er let og hurtig at lave, er altså lige niveauet over. Den er cremet og skøn på en varm dag.

dsc_0066-1

4 glas

Du skal bruge:

  • 3 dl stærk kaffe
  • 1 l skummetmælk
  • 4 spsk lys sirup
  • Isterninger

Blend kaffe, sirup og skummetmælk. Det skal blendes i et godt stykke tid, så den får en lys beige farve og bliver cremet. Server i glas med en masse isterninger i.

Velbekomme.

dsc_0068-1

dsc_0067-1