Rødgrødkage med chokolade-mazarinbund

dsc_0005-2

10-12 mennesker

Du skal bruge:

Chokolade-marzarinbund:

  • 255 gram revet marcipan
  • 255 gram sukker
  • 255 gram smør
  • 5 æg
  • 170 gram mørk chokolade
  • 2 spsk hvedemel
  • 2 spsk kakao
  • 1/2 tsk salt

Rødgrødmousse/solbærmousse:

  • 500 gram solbær
  • 12 blade husblas
  • 250 gram sukker
  • 4 tsk vaniljesukker
  • 6 spsk citronsaft
  • 6 dl fløde
  • 600 gram vaniljeskyr

Pynt:

  • 25 gram mørk chokolade
  • Lyserøde kugler fra Special Moment Copenhagen
  • Rød skovsyre

Chokolade-marzarinbund:

Ælt sukker, revet marcipan og smør sammen. Tilsæt 1 æg ad gangen under fortsat æltning. Ælt massen godt sammen. Smelt chokoladen og hæld i massen, pisk det sammen med en elpisker.

Bland de tørre ingredienser sammen og si dem i massen, bland det hele godt. Hæld dejen i en springform på 26 cm i diameter smurt med rigeligt smør og bag kagen i 25-30 min ved 180 grader. Lad bunden afkøle helt, herefter løsnes bunden fra springformen.

Rødgrødmousse/solbærmousse:

Beklæd en kagering eller springform med kageplast og placer bunden heri.

Udblød husblasen i koldt vand. Kog solbær med citronsaft, sukker og vanilje, lad det simre i 5-10 minutter. Sigt solbærerne fra, så du kan har solbærsaften tilbage i en skål. Vrid husblasen fri for vand og tilsæt den til den varme saft. Lad nu saften køle af til den er håndvarm.

Pisk fløden til let skum og tilsæt herefter skyren. Bland lidt af flødeskums-skyr-massen i den håndvarme saft. Vend herefter saften forsigtigt i piskefløde-massen. Hæld moussen over bunden.

Lad kagen stå i fryseren i mindst 4 timer, dog gerne et døgns tid.

Pynt:

Befri kagen fra kageringen og tag forsigtigt kageplasten af.

Smelt den mørke chokolade og hæld i et cornette lavet af bagepapir, du kan finde fremgangsmåde på nettet. Lav nu et mønster med chokoladen på din kage. Placer herefter skovsyre og lyserøde kugler fra Special Moment Copenhagen.

Lad kagen stå på køl i 3-4 timer inden servering, så den er optøet. Velbekomme.

dsc_0012-2

dsc_0009-2

dsc_0006-3

dsc_0019-2

Letsyltede rødløg

dsc_0317-2

Du skal bruge:

  • 1 stort rødløg
  • 2 citroner

Skær dit rødløg i fine skiver og placer i en skål, plastbeholder eller et patentglas. Pres citronerne og hæld citronsaften over rødløgene. Lad blandingen stå på køl i 12 timer til et døgnstid. Servér nu dine syltede løg til salater eller på en god kartoffelmad eller på hønsesalat. Velbekomme.

dsc_0314-2

 

Estragon-mayo

Denne mayonnaise er simpelthen noget af de mest lækre i verden, den kan pifte de fleste retter op og så smager den skønt til tatar eller kartofler.

dsc_0040-2

Du skal bruge:

  • 1 bundt/håndfuld frisk estragon
  • 1,5 dl rapsolie
  • 2 æggeblommer
  • 1 tsk dijonsennep
  • 1 tsk æblecidereddike
  • Salt og peber

Blend estragon og olie i en hurtighakker eller blender i 3-5 minutter, for at få den grønne farve ind i olien. Lad olien med estragon stå i et par timer og trække smag. Si nu olien, så du har en smuk grøn olie uden så meget estragon.

Bland æggeblommer, eddike, sennep, salt og peber i en skål. Pisk nu estragon-olien i, med en elpisker. Olien skal hældes i, i en tynd stråle. Pas på den ikke skiller, så tag dig god tid med olien.

Server estragon-mayonnaisen til sprøde ovn-kartofler og du får en bearnaise lignende mayonnaise, som smager himmelsk. Velbekomme.

dsc_0042-2

Cookies med valnødder

Disse cookies er en af mine absolutte favoritter. De er fyldt med massere af chokolade, valnødder, mandler og smør. De er sprøde, en smule saltede og bare lækkerierne selv. De er store favoritter hos børn, samt voksne. Og så kan de holde sig en evighed i en lufttæt beholder, ikke at de nogensinde får lov til at ligge så længe.

dsc_0178

50 mellemstore cookies

Du skal bruge:

  • 250 g blødt smør
  • 2 æg
  • 400 g sukker
  • 500 g hvedemel
  • 1 tsk natron
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1,5 tsk salt
  • 200 g mørk chokolade (55%)
  • 50 g mørk chokolade (70%)
  • 70 g valnødder
  • 70 g mandler

Hak det bløde smør i små stykker og pisk sammen med æg og sukker, så det får en lækker luftig konsistens. Bland alle de tørre ingredienser i en skål og bland det i æggeblandingen. Hak chokolade, valnødder og mandler groft og vend det i cookiedejen. Lav kugler på en spsk-størrelse og placer på en bageplade beklædt med bagepapir. Tryk dem lidt flade med hånden. Bag småkagerne i ca. 10 min ved 200 grader. Lad dem afkøle på en rist.

Velbekomme.

dsc_0185

dsc_0190dsc_0174dsc_0182

Røde pestosnurre

Disse snurre er et hit til madpakken, de smager skønt krydret og stiller lige den værste sult på farten.

dsc_0540

Ca. 20 stk

Du skal bruge:

  • 25 gram gær
  • 25 gram smør
  • 3 dl mælk
  • 1 tsk sukker
  • 1,5 tsk salt
  • 100 gram rugmel
  • 350 gram hvedemel
  • 1 glas rød pesto

Smelt smørret. Hæld mælk i en skål og smuldre gær heri. Hæld det smeltede smør heri sammen med salt og sukker. Bland det hele godt sammen. Rør nu rugmel i blandingen og ælt tilsidst hvedemel i. Ælt dejen godt igennem, gerne i 10-15 min i hånden eller på røremaskine. Saml dejen i en klump og lad den hæve et lunt sted i 1 time.

Rul dejen ud i en rektangel på ca. 30×60 cm. Smør pestoen ud på hele rektanglen og

Fold nu 1/3 af rektanglen ind. Og fold den anden 1/3 indover. Så du ender med at have 3 lag pesto og dej.

Rul den nu ud til ca. 30×30 cm og skær dejen ud i strimler på ca. 2 cm brede.

Snog dejstrimlen og rul sammen til en bolle. Hæft enden nedenunder bollen.

Placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir og stil dem til hævning i ca. 30 min. Bag de efterhævede snurre ved 200 grader i 15 min.

Lad snurrene afkøle på en rist. Velbekomme.