dsc_0991-2

Du skal bruge:

Roulade:

  • 300 gram marcipan
  • 150 gram nougat
  • Ca. 150 gram mørk chokolade

Pynt:

  • Frysetørret hindbær
  • Spiseligt glimmer i Rosa

Placer marcipanen på et bord drysset med lidt flormelis. Rul marcipanen ud i en rektangel på ca. 40×20 cm. Smør nu nougat udover hele overfladen af marcipanen i et godt tykt lag. Rul nu marcipanen på langs, så du får en roulade på ca. 40 cm. Børst det meste af flormelisen af med hænderne og stil rouladen på køl.

Skær den afkølede roulade over på midten, så du får to lige store mindre roulader. Skær enderne til, så de er lige.

Smelt chokoladen over vandbad eller brug nedenstående guide til at lave en tempereret chokolade.

Tempereret chokolade:

Smelt den mørke chokolade i en lille kasserolle. Når chokoladen når 45-50 grader, tages kasserollen af varmen og stilles i et koldt vandbad. Under omrøring skal chokoladen nu ned på 27 grader. Når chokoladen er nået 27 grader, varmes den forsigtigt op til 32 grader. Når den når 32 grader (og det gør den hurtigt), så kan du smøre din tempererede chokolade på din roulade. Brug en silikonepensel til at smøre chokoladen på med, hvis du vil have træstamme-lignende struktur.

Drys nu lidt frysetørret hindbær på en flydende chokolade og pensl med glimmer, når chokoladen er størknet. Opbevar rouladen på køl.

Velbekomme.

dsc_0994

dsc_0988