Luftige kærnemælkshorn med æblestykker og dulce de leche

dsc_0940

Ca. 20-24 stk

Du skal bruge:

Dej:

  • 50 gram gær
  • 1,7 dl kærnemælk
  • 1 knivspids salt
  • 4 tsk sukker
  • 3 tsk vaniljesukker
  • 2 æg
  • 460 gram mel
  • 130 gram smør

Fyld:

  • 2 æbler
  • 1 dåse kondenseret mælk eller 1 glas dulce de leche
  • Kanelsukker
  • 1 æg

Lun kærnemælken i en gryde. Hæld den lune kærnemælk over i en skål og smuldre gær heri, tilsæt sukker, salt og vaniljesukker til mælken. Tilsæt æg og blødt smør til mælken og rør det hele godt sammen. Tilsæt herefter mel lidt ad gangen og ælt dejen godt sammen. Dejen skal være smidig og ikke klistrende.

Dæk skålen med en viskestykke og lad dejen hæve i 30 min.

Skræl æblerne og fjern kernehuset. Skær æblerne i både.

Del den hævede dej i to lige store dele. Rul dejen ud i en lang rektangel (ca. 40-50×10 cm). Skær trekanter ud af rektanglen. På den brede del af trekanten smøres et tykt lag dulce de leche, hvorpå der ligges et stykke æble. Rul nu hornet, som et pølsehorn.

Lad kærnemælkshornene hæve i yderligere 30 min overdækket med et viskestykke.

Pensl hornene med et sammenpisket æg og drys en smule kanelsukker på hornene.

Bag dem ved 175 grader i ca. 12-15 minutter. Velbekomme.

dsc_0944

dsc_0941-2

 

Cheesecake med æblemos og Bastogne

dsc_0809-2

Æblemos:

  • 5 æbler
  • 1 dl sukker
  • 3 tsk vaniljesukker

Bastogne-bund:

  • 200 gram Bastogne-kiks
  • 30 gram smør
  • 1 tsk salt

Cheesecake-creme:

  • 225 gram flødeost
  • 115 gram flormelis
  • Skal og saft af 1 citron
  • 5 tsk vaniljesukker
  • 2 dl piskefløde
  • 150 gram skyr

Æblemos:

Skræl æblerne, skær kernehuset fra. Skær æblerne i grove tern og kog dem i en gryde ved lav varme. Tilsæt sukker og vaniljesukker, og lad æblerne koge godt ud under omrøring. Lad æblemosen køle af, når den er færdig.

Bastogne-bund:

Blend kiksene i en hurtighakker. Bland kiksene med smeltet smør og salt i en skål. Fordel kiksene i små skåle eller glas.

Cheesecake-creme:

Pisk flødeost, flormelis, citronsaft, citronskal og vaniljesukker sammen i en skål.

Pisk fløden til flødeskum i en anden skål og vend skyren heri. Vend herefter flødeoste-massen ned i flødeskum/skyr-massen. Fordel cremen i skålene ovenpå bastogne-bunden.

Fordel nu ca. 2 spsk æblemos ovenpå cremen, stil glassene på køl i mindst 1 time inden servering.

Pynt med skovsyre inden servering. Velbekomme.

dsc_0797

dsc_0807

dsc_0827

 

Sprød pizza med chorizo

Dette er den sprødeste, lækreste pizza, jeg længe har lavet, den er et perfekt alternativ til en tynd lækker italiensk pizza. Lav denne sprøde pizza med dit ønskede fyld og du laver aldrig pizza uden en pande igen.

dsc_0490

Ca. 5 pizzaer

Du skal bruge:

Dej:

  • 25 gram gær
  • 2,5 dl vand
  • 1 spsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 1,5 spsk olie
  • 350 gram durummel

Fyld:

  • Tomatsauce
  • Champignon i skiver
  • Oliven uden sten
  • Rødløg i skiver
  • Chorizo i skiver
  • Peberfrugt i mindre stykker
  • Presset hvidløg efter behag

Smuldre gær ned i koldt vand sammen med sukker, olie og salt. Rør 50 g mel heri. Ælt herefter 100 g durummel i ad gangen. Efter alt mel er tilsat, æltes dejen i 10-15 min enten i hånden eller på en røremaskine. Saml dejen til en stor klump og lad den hæve et køligt sted til dobbelt størrelse, dog gerne et par timer eller natten over.

Tag din hævede dej og fordel i fire-fem lige store klumper. Lav 5 boller af klumperne og sæt dem til hævning på en bageplade i 1-2 timer, et køligt sted.

Rul nu en bolle ud ad gangen, helt tyndt og placer på en pande, som må komme i ovnen. Panden skal have en smule olivenolie på. Lad bunden bage på panden i 1 minut og fordel herefter tomatsovs og herefter mozzarella på pizzaen. Fordel nu det ønskede fyld. Bag pizzaen i ca. 5-7 min på panden på komfuret på høj varme og stil den herefter i ovnen ved 280 grader, eller så højt din ovn kan komme. Bag den i yderligere 5-7 min.

Nyd nu den sprøde, lækre pizza varm. Velbekomme.