Porcheret æg

Brownie med solbærmousse

En lækker brownie med mandler og chokoladestykker, overhældt med solbærmousse. Moussen har smag af rødgrød og er cremet og lækker. Solbær og chokolade går rigtig godt sammen og smager bare fantastisk.

dsc_0808

10-12 personer

Du skal bruge:

Brownie:

  • 3 æg
  • 200 g sukker
  • 130 g mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk salt
  • 30 g kakao
  • 0,5 dl vand
  • 150 g smeltet smør
  • 150 g grofthakket mærk chokolade
  • 1 håndfuld hakkede mandler eller nødder

Tip: Du kan med fordel halvere opskriften på brownien og skabe en bund under moussen, istedet for en hel kage. 

Solbærmousse med hele bær:

  • 5 blade husblas
  • 150 g solbær
  • 150 g sukker
  • 3 spsk citronsaft
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 100 g skyr
  • 5 dl piskefløde

Brownie:

Pisk æg og sukker sammen, så massen bliver hvid, let og luftig – du skal piske indtil du ikke kan høre flere sukkerkorn, da er din æggesnaps færdig.

Bland mel, kakao, bagepulver og salt i en skål, si blandingen ned i æggesnapsen og pisk det godt sammen.

Tilsæt vand og smeltet smør og pisk igen.

Hak chokolade og mandler og vend i dejen.

Hæld dejen i en springform (ca. 24 cm), smurt med smør. Bag bunden ved 180 grader i 25 min.

Lad den køle helt af.

Solbærmousse med hele bær:

Opblød husblassen i koldt vand.

Kog optøede eller friske solbær sammen med citronsaft, sukker og vanilje. Kog i ca. 10 min eller til de får en marmelade-konsistens og udseende.

Klem vandet fra husblassen og tilsæt i den varme solbærmarmelade, rør rundt til husblassen er opløst. Lad nu solbærmarmeladen med den opløste husblas køle af i ca. 10 min.

Pisk fløden til skum og vend skyr i.

Vend halvdelen af flødeskumsmassen i den afkølede solbærmarmelade, for at køle den ned. Vend nu solbærmarmeladen med flødeskum tilbage i den anden halvdel af flødeskumsmassen. Vend lidt ad gangen i, og giv dig god tid, så massen holder sig let og luftig, og ikke bliver for flydende.

Placer en kagering (26 cm) beklædt med kageplast om browniebunden, så der er luft mellem bunden og kageringen. Hæld mousse-massen over bunden, så den dækker både siderne og toppen.

dsc_0746

Lad kagen stå mindst 3 timer i fryseren, eller 6 timer på køl. Jeg lod den stå natten over. Hvis kagen har stået i fryseren, skal den stå på køl i et par timer inden servering, for at tø op.

dsc_0758dsc_0764-1

Pynt nu kagen som du ønsker.

Jeg brugte en masse røde skovsyre, for at lave et mønster på kagen. Det tager lang tid, så du skal væbne dig med tålmodighed.

God fornøjelse og velbekomme.

 

dsc_0792

dsc_0799

dsc_0791

dsc_0779

dsc_0787

dsc_0838

dsc_0837

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Porcheret æg