Forårsfornemmelser med citron og hvid chokolade

Mørt kalvespidsbryst i stegeso

dsc_0246

5-6 mennesker

Du skal bruge:

Kalvespidsbryst:

  • 1400 gram kalvespidsbryst
  • Smør
  • 4 løg
  • 6-8 fed hvidløg
  • 4 gulerødder
  • Rosmarin
  • Ca. 1 liter rødvin
  • Salt og peber

Sauce:

  • 4 tsk sukker
  • 2 dl æblecidereddike
  • 30 gram smør
  • 1,5 spsk mel
  • Al væden fra stegesoen
  • Salt og peber
  • 50 gram smør

Afpuds kalvespidsbrystet for det mest synlige fedt. Brun kødet af på en varm pande med rigeligt smør. Placer herefter kødet i stegesoen.

Skær løgene i både og fordel i stegesoen sammen med udskårne gulerødder. Pil hvidløgene og tryk dem lidt i stykker med en kniv, placer dem også i stegesoen. Drys rigeligt frisk rosmarin over grøntsagerne og kødet. Kværn også salt og rigeligt peber over.

Hæld rødvin over kød og grøntsager, så det næsten dækker det hele. Sæt låg på din stegeso og lad nu kalvespidsbrystet stå i ovnen på 155 grader i ca. 6 timer.

Efter 6 timer tjekkes kødet for at se om det er mørt nok, det må gerne falde lidt fra hinanden.

Sauce:

Karameliser sukkeret i en gryde. Tilsæt eddiken og kog godt ind til en sirups/karamel-agtig konsistens. Tilsæt nu koldt smør og rør godt sammen.

Hæld mel i saucen og bland det hele hurtigt og effektivt sammen, så der ikke kommer mel-klumper. Du har nu en forholdsvis tyk konsistens, tilsæt rødvinen/væden fra stegesoen og rør det hele godt sammen. Lad det koge lidt ind, så den får den sauce-konsistens som du ønsker. Smag til med salt og peber.

Lad saucen være over svag varme og monter tilslut med koldt smør. Rør smørret ud i saucen og server derefter.

Fjern det værste fedt på kødet og riv kødet fra hinanden.

Server gerne kød og sauce sammen med en god kartoffelmos.

Velbekomme.

dsc_0299

dsc_0312

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forårsfornemmelser med citron og hvid chokolade