Dadelkugler med et hint af citrus

Kærnemælkshorn med æble og karamel

En perfekt efterårskage med syrlige æbler, sød karamel og sprød kærnemælksdej. De er gode til både voksne og børn og de smager skønt.

dsc_0591

50 små eller 25 store kærnemælkshorn

Du skal bruge:

Dej:

  • 3 dl kærnemælk
  • 25 gram gær
  • 1 æg
  • 1 tsk salt
  • 3 tsk kardemomme
  • 3 tsk sukker
  • 550 gram hvedemel

Fyld:

  • 3 store æbler
  • 2 spsk kanel
  • 1 spsk sukker
  • 100 gram mandler
  • 150 gram Dulce de Leche (karamel)

Varm kærnemælken op, så den bliver lun. Hæld mælken over i en skål, smuldre gær heri. Rør gæren helt ud. Tilsæt æg, salt, kardemomme og sukker og rør det ud i mælken. Tilsæt nu 100 gram hvedemel ad gangen og ælt det hele godt igennem. Ælt tilsidst dejen godt igennem i 10-15 min.

Stil dejen til hævning et lunt sted i 3 timer.

Riv æblerne og bland de revne æbler med sukker og kanel i en skål. Hak mandlerne og bland dem sammen med æblerne.

Del dejen i 4 lige store dele. Tag en klump ad gangen og rul den ud til en flad pandekage og skær den ud i trekanter, som var det en pizza. Smør et tykt lag karamel på den brede del af trekanten, placer æblefyldet på karamellen og rul nu hornet sammen. Placer hornene på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem hæve i 30 min med et klæde over. Pensl hornene med et sammenpisket æg og bag dem i 15-20 min ved 200 grader.

Nyd afkølede. Velbekomme.

dsc_0601

dsc_0599-1

dsc_0605

dsc_0613-1

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dadelkugler med et hint af citrus