Rabarbersnurre
Ca. 25 stk
Du skal bruge:
Dej:
- 4 dl mælk
- 1 dl piskefløde
- 50 g gær
- 1 æg
- 950 g hvedemel
- 150 g sukker
- 10 g salt
- 15 g stødt kardemomme
- 150 g koldt smør
Fyld:
- 1 portion rabarberkompot
- 100 g marcipan
Pynt:
- 1 æg til pensling
- Perlesukker
- 1 håndfuld hakkede mandler
Opløs gæren i mælken og tilsæt piskefløden. Bland æg, hvedemel, sukker, salt og kardemomme i og ælt dejen på røremaskine i ca. 10 min.
Hak det kolde smør i mindre stykker og ælt det ind i dejen. Lad dejen blive æltet igen i ca. 10 min.
Lad nu dejen hæve et lunt sted i 2 timer.
Slå lidt luft ud af dejen og lad den hæve 1 time yderligere i køleskabet.
Imens dejen hæver, laver du din rabarberkompot.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud i en rektangel (ca. 30×60 cm). Fordel rabarberkompotten på dejen og riv marcipanen over.
Fold nu 1/3 af rektanglen ind. Og fold den anden 1/3 indover. Så du ender med at have 3 lag rabarberkompot.
Rul den nu ud til ca. 30×30 cm og skær dejen ud i strimler på ca. 2 cm brede og 30 cm lange.
Snog dejstrimlen og rul sammen til en bolle. Hæft enden nedenunder bollen.
Pensl snurrene med æg og drys med perlesukker og hakkede mandler.
Bag dem ved 200 grader i ca. 14 min.
Nyd lune og nybagte.
Velbekomme.
Ingen kommentarer endnu